Hvis medarbejdere risikerer at blive udsat for vold, trusler eller anden arbejdsrelateret vold, skal arbejdsgiveren arbejde aktivt med at forebygge risikoen. Arbejdstilsynets regler stiller blandt andet krav til planlægning af arbejdet, risikovurdering, oplæring og instruktion samt relevante sikkerhedsforanstaltninger.
Det er altså ikke nok først at reagere, når en alvorlig hændelse er sket.
Forebyggelsen skal være en del af arbejdspladsens almindelige arbejdsmiljøarbejde.
Det er særligt relevant på arbejdspladser, hvor medarbejderne har kontakt med eksempelvis borgere, kunder, patienter eller beboere, og hvor konflikter eller voldsom adfærd kan forekomme.
Det gælder blandt andet bosteder, socialpsykiatrien, sociale tilbud, behandlingssteder, butikker og andre arbejdspladser med tæt kontakt til mennesker.
Arbejdstilsynet peger selv på blandt andet social- og sundhedsarbejde, pædagogisk arbejde, myndighedsarbejde samt salgs- og servicearbejde som områder, hvor risiko for arbejdsrelateret vold kan forekomme.
Hvad forstår Arbejdstilsynet ved arbejdsrelateret vold?
Arbejdsrelateret vold omfatter mere end fysiske overfald.
Efter reglerne om psykisk arbejdsmiljø omfatter arbejdsrelateret vold:
- fysisk vold i form af angreb mod kroppen
- psykisk vold i form af trusler
- anden krænkende adfærd, herunder chikane
- røveri
Volden skal komme fra personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden, eksempelvis borgere eller kunder.
Arbejdsrelateret vold kan både foregå under arbejdet og uden for arbejdstiden.
Det betyder, at en virksomhed ikke kun bør registrere egentlige fysiske overfald.
Trusler og andre former for alvorlig psykisk vold er også en del af problemstillingen.
Eksempler på fysisk og psykisk vold
Arbejdstilsynet nævner blandt andet følgende som eksempler på fysisk vold:
- slag
- spark
- skub
- bid
- krads
- spyt
- kvælningsforsøg
- kast med genstande
- andre fysiske angreb
Psykisk vold kan eksempelvis være:
- trusler om vold
- trusler på livet
- trusler mod medarbejderens familie
- chikane
- seksuel chikane
- ydmygelser
- voldsomt sprog
- truende digitale beskeder
Digital chikane via eksempelvis SMS, e-mail eller sociale medier kan også være arbejdsrelateret vold.
Hvad er arbejdsgiverens ansvar?
Det grundlæggende krav er, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for arbejdsrelateret vold.
Ved vurderingen skal der blandt andet ses på:
- sandsynligheden for, at arbejdsrelateret vold kan opstå
- hvilken type og alvor af vold der kan forekomme
- hvilke forebyggende tiltag arbejdspladsen har iværksat
- om andre forhold i arbejdsmiljøet øger risikoen
Der findes derfor ikke én standardpakke, som automatisk gør alle arbejdspladser sikre.
Forebyggelsen skal passe til den konkrete arbejdsplads og den konkrete risiko.
Risikoen skal afdækkes systematisk
En arbejdsplads med risiko for vold og trusler bør blandt andet vide:
- hvilke situationer der typisk skaber konflikter
- hvilke medarbejdere der er udsatte
- hvornår risikoen er størst
- hvor hændelserne forekommer
- om bestemte arbejdsopgaver øger risikoen
- om der har været tidligere episoder
- om eksisterende procedurer fungerer
- om medarbejderne føler sig tilstrækkeligt klædt på
Arbejdstilsynet har selv udarbejdet en spørgeguide om arbejdsrelateret vold, som bygger på den type spørgsmål, tilsynsførende bruger til at afdække risiko og forebyggelse på virksomheder.
Risikovurderingen bør derfor ikke kun være en generel formulering om, at “der kan forekomme konflikter”.
Den skal så vidt muligt tage udgangspunkt i de faktiske arbejdsforhold.
Vold og trusler bør indgå i APV og arbejdsmiljøarbejdet
Hvis risikoen er relevant på arbejdspladsen, bør den indgå som en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde.
Det betyder blandt andet, at virksomheden løbende skal forholde sig til, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.
Arbejdstilsynet understreger generelt, at forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø skal ske systematisk og ikke kun som reaktion på problemer, der allerede er opstået.
På en arbejdsplads med risiko for vold kan det eksempelvis være relevant løbende at gennemgå:
- registrerede hændelser
- næsten-hændelser
- medarbejdernes oplevelse af utryghed
- bemanding
- procedurer
- alarmmuligheder
- instruktion og oplæring
- ændringer i borgere, kunder eller målgrupper
- fysiske rammer
Oplæring og instruktion
Et centralt punkt i Arbejdstilsynets vejledning er, at medarbejderne skal have tilstrækkelig oplæring og instruktion til at kunne udføre arbejdet forsvarligt.
På en arbejdsplads med risiko for vold kan det blandt andet betyde, at medarbejderne skal kende:
- de relevante risici
- arbejdspladsens procedurer
- tidlige tegn på eskalering
- mulighederne for at tilkalde hjælp
- alarmprocedurer
- retningslinjer for konflikter
- hvornår de skal trække sig
- hvordan de kommer i sikkerhed
Arbejdstilsynet fremhæver også konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation som relevante elementer i arbejdet med mennesker, der kan reagere voldsomt. Hos SAOS har vi stor erfarig i at levere kurser og personaletræning som skræddersyes til den enkelte arbejdsplads og deres aktuelle udfordringer.
Kursus i konflikthåndtering på arbejdspladsen
Artikel: Hvad er deeskalering?
Betyder reglerne, at medarbejderne skal på kursus?
Ikke nødvendigvis.
Arbejdsmiljøreglerne siger ikke generelt, at alle medarbejdere på udsatte arbejdspladser skal gennemføre et bestemt navngivet kursus.
Kravet er blandt andet, at medarbejderne får den nødvendige oplæring og instruktion, og at arbejdspladsens samlede forebyggelse er tilstrækkelig i forhold til risikoen.
På arbejdspladser, hvor medarbejderne regelmæssigt kan møde konflikter, trusler eller vold, kan praktisk undervisning og træning i eksempelvis konflikthåndtering, deeskalering og sikkerhedsprocedurer være en relevant del af denne indsats.
Medarbejdere på udfordrede arbejdspladsers adgang til sådanne professionelle og gerne skræddersyede kuser – får en fælles tilgang, hvor alle ved, hvordan de kan forebygge hændelser og passe på sig selv og deres kollgaer. En sådan fælles tilgang skaber tryghed, mindre sygefravær og et generlelt bedre og tryggere arbejdsmiljø for medarbejderne.
Et skræddersyet kursus hos SAOS hjælper jer med at leve op til Arbejdstilsynets krav om et trygt og sikket arbejdsmiljø.
Men et kursus erstatter ikke øvrige nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Arbejdspladsens indretning er også en del af reglerne
Forebyggelse handler ikke kun om medarbejdernes kompetencer.
Hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold, skal arbejdsstedet indrettes, så medarbejdere har en betryggende mulighed for at komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb til vold.
Det kan eksempelvis gøre det relevant at undersøge:
- flugtveje
- placering af medarbejdere
- inventar
- mulighed for at skabe afstand
- adgang til udgange
- alarmsystemer
- områder med dårlig oversigt
- steder hvor medarbejdere risikerer at blive afskåret
Hvis arbejdsstedet ikke kan ændres, kan andre sikkerhedsforanstaltninger være nødvendige.
Klare procedurer gør en forskel
En sikkerhedsprocedure skal ikke kun eksistere på papir.
Medarbejderne skal forstå den og være i stand til at bruge den.
En procedure kan eksempelvis beskrive:
- hvornår medarbejderen skal forsøge deeskalering
- hvornår en kollega skal involveres
- hvornår alarmen skal bruges
- hvem der reagerer på alarmen
- hvordan medarbejderen kommer væk
- hvornår en vagt involveres
- hvornår politiet kontaktes
- hvordan hændelsen håndteres bagefter
På særligt udsatte arbejdspladser kan det være relevant at træne procedurerne i praksis.
Hvad med vold og trusler uden for arbejdstiden?
Reglerne omfatter også arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.
Der trådte den 1. juli 2026 en ny bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid i kraft.
Den indebærer blandt andet, at risikoen skal indgå i virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde og – når det er relevant – i arbejdspladsvurderingen.
Arbejdsgiveren skal desuden planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet, så det også er forsvarligt i forhold til denne risiko.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis medarbejdere risikerer:
- at blive opsøgt privat
- trusler efter arbejdstid
- digital chikane
- trusler mod familien
- stalking eller anden forfølgelse som følge af arbejdet
Arbejdstilsynet anbefaler klare retningslinjer for, hvad medarbejderne skal gøre, hvis denne type situation opstår.
Hvad kan udløse risiko for vold?
Nogle arbejdsopgaver indebærer naturligt flere potentielle konfliktsituationer.
Arbejdstilsynet fremhæver blandt andet opgaver, hvor medarbejderen skal:
- træffe beslutninger med stor betydning for andre
- sætte grænser
- stille krav
- kontrollere eller overvåge
- administrere eftertragtede værdier som penge eller medicin
- arbejde tæt fysisk med mennesker
Risikoen kan også være forhøjet i arbejde med mennesker, der er socialt udsatte, i mistrivsel, syge eller påvirket af alkohol eller narkotika.
Det passer på mange af de arbejdsmiljøer, hvor systematisk arbejde med personalesikkerhed er særligt vigtigt.
Vold og trusler på bosteder og i socialpsykiatrien
Bosteder og socialpsykiatrien er et område, hvor problemstillingen er særlig relevant.
Arbejdstilsynets seneste nationale arbejdsmiljødata viser eksempelvis, at 27 procent af medarbejdere i døgninstitutioner og hjemmepleje angav at have været udsat for fysisk vold i forbindelse med arbejdet inden for de seneste 12 måneder.
Blandt specialpædagoger angav 41 procent at have været udsat for trusler om vold.
Det betyder ikke, at vold skal opfattes som en naturlig eller acceptabel del af arbejdet.
Tværtimod understreger tallene behovet for systematisk forebyggelse.
Arbejdstilsynet har i 2026 også et særligt fokus på sikkerhedskultur og forebyggelse af vold i psykiatrien og fremhæver blandt andet klare rammer, løbende oplæring, fælles tilgang og læring efter hændelser.
Artikel: Forebyggelse af vold på bosteder og i socialpsykiatrien
Hvad sker der, hvis Arbejdstilsynet finder problemer?
Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at en virksomhed ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, kan tilsynet reagere.
Det kan blandt andet ske gennem et påbud om, at virksomheden skal bringe arbejdsmiljøforholdene i orden straks eller inden for en bestemt frist.
Hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud, kan det blandt andet føre til en straffesag og bøde.
Det er derfor bedre at arbejde systematisk med sikkerheden før et tilsyn eller en alvorlig episode end først at begynde arbejdet, når virksomheden allerede har fået et problem.
Hvad er et påbud om at genskabe trygheden og sikkerheden på arbejdspladsen?
I nogle situationer kan Arbejdstilsynet give arbejdspladsen der udfordres af vold, trusler og utrygt arbejdsmiljø et påbud, om at sikre at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold eller trulser effektivt forebygges.
SAOS har stor erfaring med at hjælpe arbejdspladser, der har fået et påbud eller et påbud er nært forestående. Her hjælper vi og støtter ledelsen og medarbejderne med at genskabe trygheden og sikkerheden på deres arbejdsplads. Vi arbejder med fokus på sikkerhed, konflikthåndtering, deeskalering, procedurer og kurser, rådgivning og personaletræning.
Hvordan kan SAOS hjælpe med forebyggelsen?
SAOS arbejder med den praktiske side af personalesikkerheden på arbejdspladser, hvor konflikter, vold eller trusler kan være en risiko.
Det kan blandt andet ske gennem:
- kurser i konflikthåndtering
- verbal og nonverbal deeskalering
- forebyggelse og håndtering af vold og trusler
- træning af medarbejdere
- træning af alarmprocedurer
- praktiske scenarier
- rådgivning om sikkerhed
- sikkerheds- og tryghedsvagter
- målrettede sikkerhedsløsninger til udsatte arbejdspladser
Formålet er at gøre medarbejderne bedre rustet til de situationer, de rent faktisk kan møde.
På nogle arbejdspladser vil træning være én del af løsningen.
På andre kan der samtidig være behov for ændringer i procedurer, bemanding, fysiske forhold eller andre sikkerhedstiltag.
Kursus i forebyggelse af vold, trusler og konflikter
SAOS tilbyder kurser i personalesikkerhed, konflikthåndtering, deeskalering og forebyggelse af vold og trusler.
Undervisningen kan målrettes virksomhedens konkrete arbejdsmiljø og de situationer, medarbejderne oplever.
Det kan blandt andet omfatte:
- forståelse af konflikters udvikling
- tidlige faresignaler
- verbal deeskalering
- nonverbal deeskalering
- makkermetoder
- professionel grænsesætning
- egen adfærd under pres
- alarm, løb til alarm og tilkald af hjælp
- samarbejde mellem medarbejdere
- praktiske scenarier
- kropssprog og kommunikation
- håndtering af berusede eller påvirkede kunder eller borgere
- fagspecfikke kurser f.eks. til bosteder, butikker eller service og restaurationsbranchen.
SAOS’ tilgang bygger på praktisk erfaring fra sikkerhedsarbejde og på Mikkel Rødgårds mere end 16 års erfaring fra politiet samt erfaring fra forsvaret og sikkerhedsbranchen.
Se SAOS’ kurser i personalesikkerhed
Ofte stillede spørgsmål om Arbejdstilsynet, vold og trusler
Hvad siger Arbejdstilsynet om vold på arbejdspladsen?
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til risikoen for arbejdsrelateret vold. Arbejdsgiveren skal derfor vurdere risikoen og iværksætte relevante forebyggende tiltag.
Er trusler omfattet af arbejdsmiljøreglerne?
Ja. Arbejdsrelateret vold omfatter både fysisk vold og psykisk vold, herunder trusler og anden krænkende adfærd.
Skal risiko for vold være med i APV’en?
Hvis risikoen er relevant for arbejdspladsen, skal den indgå i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid angiver også specifikt, at risikoen skal indgå i APV’en, når det er relevant.
Skal arbejdsgiveren sørge for kursus i konflikthåndtering?
Der findes ikke et generelt krav om et bestemt kursus. Arbejdsgiveren skal sørge for nødvendig oplæring og instruktion og sikre, at forebyggelsen samlet set er tilstrækkelig. På arbejdspladser med konfliktrisiko kan træning i konflikthåndtering og deeskalering være et relevant tiltag der har stor positiv effekt for personalets tryghed. Hos SAOS har vi stor erfaring med at afholde kurser i personanlesikkerhed tilpasset enhver udfordring.
Kan Arbejdstilsynet give påbud på grund af vold og trusler?
Ja. Hvis arbejdsmiljøforholdene ikke lever op til reglerne, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse og blandt andet kræve, at virksomheden bringer forholdene i orden.
Gælder reglerne også, hvis medarbejderen bliver truet privat?
Ja, hvis volden eller truslen er arbejdsrelateret. Reglerne omfatter også arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.
Har SAOS viden og erfaring i at hjælpe arbejdspladser, der udfordres af utrygt arbejdsmiljø?
Ja, SAOS har en stor og omfattende erfaring i at hjælpe arbejdspladser af enhver art med at sikre tryghed i deres dagligdag. SAOS arbejder blandt andet på bosteder i Socialpsykiatrien, arbejdspladser hvor der er misbrug, service og transportbranchen, butikker og på mange andre arbejdspladser, hvor konlikter og voldsomme hændelser kan være en del af dagligdagen.
Fagligt gennemgået af Mikkel Rødgård
Mikkel Rødgård er ejer og daglig leder af SAOS. Han har mere end 16 års erfaring fra politiet, erfaring fra forsvaret og har stået i spidsen for SAOS siden 2013.
Han arbejder blandt andet med personalesikkerhed, konflikthåndtering, deeskalering, forebyggelse af vold og trusler, sikkerhed på bosteder samt sikkerheds- og tryghedsvagter.
Læs Mikkel Rødgårds faglige profil
Kilder og fagligt grundlag
Denne artikel bygger på SAOS’ praktiske erfaring med personalesikkerhed samt aktuelle regler og vejledning fra Arbejdstilsynet og Retsinformation.
De centrale myndighedskilder omfatter:
- Arbejdstilsynets vejledning om arbejde med mennesker, som kan reagere voldsomt
- Arbejdstilsynets spørgeguide om arbejdsrelateret vold
- Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, BEK nr. 605 af 29. juni 2026
- Bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, BEK nr. 599 af 29. juni 2026
Regler og myndighedsvejledning kan blive ændret. Ved konkrete spørgsmål om arbejdsmiljølovgivningen bør den gældende lovgivning og Arbejdstilsynets aktuelle vejledning altid kontrolleres.
